Økonomi, HR og Løn, Budget

Vil du arbejde med kommunal økonomi, så er det dig, vi søger


Du bliver en del af en afdeling og et fagområde med kontaktflader til hele organisationen og fokus på det tværfaglige og tværgående samarbejde.

Vi kan garantere oplæring og en bred indsigt i den kommunale verden. Du vil blive en del af afdelingens spændende opgaver og vi giver mulighed for relevante kurser mv., så vi sammen kan få opgaverne løst.

Hvem er vi?

De centrale økonomifunktioner i Ringsted Kommune er samlet i budgetafdelingen, som er en del af staben for Økonomi, HR og Løn. Budgetafdelingen understøtter alle centre og institutioner med økonomisk sparring og koordinerer både budget- og regnskabsprocesserne samt budgetopfølgningerne. Afdelingen fungerer også som videnscenter for kommunens økonomiske styringsregler og finansielle område. Teamet består af tre økonomikonsulenter, én direktionskonsulent og en afdelingsleder. Her lægges der stor vægt på, at arbejdet udføres i samarbejde, og at man er klar på at dække ind for hinanden når det er nødvendigt.

Hver dag hjælper vi Ringsted Kommunes centre og institutioner med mange forskellige spørgsmål relateret til økonomi og regnskab.

Hos os spiller det sociale en stor rolle. Vi er et lille team, hvor der er plads til humor, oplæring og faglig sparring. Vi er i alt 5 medarbejdere.

Dine opgaver vil blandt andet kunne bestå af

  • Økonomikonsulent for stabens egen økonomi og udarbejdelse af månedlige prognoser
  • Månedsrapportering af kommunens samlede forbrug
  • Økonomisk tilsyn med kommunens andelsboligforeninger
  • Bidrage til budgetopfølgning og indberetninger til ministerier og styrelser Analyser og dataudtræk fra økonomisystemet (f.eks. moms- og afgiftsanalyser)
  • Ajourføre kommunens kasse og regnskabsregulativ
  • Ad-hoc opgaver inden for regnskabs- og økonomiområdet
  • Afstemninger og tilsyn med afstemninger
  • Tovholder på udarbejdelse af årsregnskab, låneramme, indberetninger til Danmarks statistik og sagsbehandling af garantier og garantiprovision
  • Vejledning, undervisning og oplæring i økonomisystemet
  • Opbygning og vedligeholdelse af kontoplan herunder vejledning om de kommunale konteringsregler
  • Udarbejde diverse sagsfremstillinger, notater, politiske sager til koncernledelse og direktion
  • Øvrige ad hoc opgaver

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse som cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc. eller en tilsvarende baggrund.

Vi forventer at:

  • Du har mod på, og lyst til at lære noget nyt
  • Har tålmodighed, er lyttende og har interesse for samspillet med andre faggrupper
  • Kan bevare overblikket - også når der er flere forskellige opgaver og forstyrrelser i løbet af dagen
  • Går ydmygt til dine nye opgaver
  • Har humor - selv i en travl hverdag

Hvis du vil vide mere
Har du fået lyst til at høre mere om opgaverne og os, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sally Thers Clausen på telefon 2349 2268 eller via mail satcl@ringsted.dk

Alle henvendelser behandles selvfølgelig med fuld diskretion.

Ansøgningsfrist

16. juni 2025. Vi afholder samtaler i uge 26.

Vi håber, at vores nye kollega kan tiltræde senest den 1. august 2025.

Du vil referere til afdelingslederen for budgetafdelingen, og få gode muligheder for faglig og personlig udvikling, i et ambitiøst og professionelt arbejdsmiljø. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. uge, inkl. frokost.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ringsted Kommune er en arbejdsplads, der vægter mangfoldighed og lige muligheder for alle. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset baggrund, køn, alder, handicap, religion eller etnisk oprindelse.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 01.08.2025
Løn Efter overenskomst
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2025/200
Kontakt
  • Sally Thers Clausen, 23492268
Publiceret 20.05.2025
Sidste ansøgningsdag 16.06.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger