Hvert år ansætter Ringsted Kommune fire elever til hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse

Som pædagogisk assistent bliver du uddannet til at arbejde med børn i daginstitutioner eller skoler, eller med børn, unge eller voksne med funktionsnedsættelser.

Pædagogisk assistentelev i Ringsted Kommune
Hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse varer i alt 2 år og 1½ måned, og du får løn under hele uddannelsen.

Uddannelsesforløbet veksler mellem teoriforløb på skolen og 3 praktikperioder i forskellige institutioner i Ringsted Kommune.

I praktikperioderne får du tildelt en praktikplads og du får tilknyttet en af vores dygtige praktikvejledere.

Uddannelsesstart er i juni måned
Hvis du er interesseret i at starte på hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse, så hold øje med stillingsopslaget og deadline for ansøgningsfrister her på vores karriereside.

Optagelseskrav
For at blive optaget på hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse på ZBC skal du have gennemført Grundforløb 2 og have bestået grundforløbsprøven.

Du kan læse mere om uddannelsen til pædagogisk assistent på ZBC’s hjemmeside. 

Er du over 25 år, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) for at blive optaget på uddannelsen.

Det er ZBC, der laver realkompetencevurderingen og den skal vedlægges ansøgningen.

Ringsted Kommune forventer derudover, at du som elev på den pædagogiske assistentuddannelse:
•    Er interesseret i at arbejde med små og store menneskers relationer og udvikling
•    Er motiveret, nysgerrig og indstillet på at udvikle dig både fagligt og personligt
•    Er indstillet på at læse teori og omsætte dette både i teori og praksis
•    Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
•    Er engageret og ambitiøs
•    Er imødekommende, fleksibel og mødestabil
•    Er fysisk og psykisk robust

Sådan søger du optagelse på uddannelsen
Når vi har opslået elevstillingerne, skal du udfylde et elektronisk ansøgningsskema, hvor du skal svare på en række spørgsmål og vedlægge en motiveret ansøgning.
 
Personlig samtale
Efter ansøgningsfristen inviterer vi udvalgte ansøgere til en personlig samtale.

Blandt ansøgerne udvælger vi de bedst kvalificerede ansøgere, som tilbydes en uddannelsesaftale med ansættelse i Ringsted Kommune i hele uddannelsesforløbet.

Ansættelsen kræver en ren børneattest, som Ringsted Kommune indhenter.
  
Muligheder for videreuddannelse
Når du er færdiguddannet pædagogisk assistent har du mulighed for at videreuddanne dig til pædagog.
 
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Anette Sommer på tlf. 23 28 35 96.

 

 

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata.

 

 

Økonomi, HR og Løn
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 60 30
Mail: hr@ringsted.dk