Brænder du for at arbejde med drift af den kommunale bilpark? Er du klar på en dagligdag med stor kontaktflade? Så kan du meget vel være Ringsted Kommunes nye flådekoordinator.

Om jobbet
I Ringsted Kommune skal vi bruge en flådekoordinator, som skal varetage styring af kommunens køretøjer til hjemmeplejen og kommunens administration. Du skal blandt andet varetage løbende drift og vedligehold, ligesom du skal bringe din viden om køretøjer i spil ved at hjælpe med at anskaffe nye køretøjer til såvel hjemmepleje og administration som resten af Kommunen.  

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Stå for dialog med brugere og værksteder i forbindelse med daglig drift af køretøjer, ved skader mv.
  • Administrative opgaver såsom skadesopgørelser og indberetning til forsikring, afregning for kørsel og skader til centre og stabe, dataudtræk på ruteniveau til f.eks. hjemmeplejen mv.
  • Stå for planlægning og udførelse af omrokering af biler på baggrund af kørte km.
  • Gennemføre indkøb via SKI-aftale på køretøjer, i samarbejde med organisationen, herunder personbiler, varevogne, minibusser, mandskabsvogne mv.
  • Være udbuds- og kontraktansvarlig for kommunens aftaler med relation til transport/biler, brændstof og lignende ydelser.
  • Varetage rådgivning og support omkring indkøb til kommunens brugere sammen med de øvrige medarbejdere i Indkøb.

 

Hvem er du
Vi søger en kandidat med erfaring indenfor området, helst fra en lignende stilling som flådekoordinator, gerne i kommunalt regi. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være inden for kontor eller handel og service.

Det er vigtigt for os, at du besidder analytiske kompetencer, er vant til at beherske store mængder data og finde systematikken heri, ligesom du er hjemmevant i Excel og resten af Office pakken.

Vi ser gerne at du har erfaring med FleetComplete og/eller FleetOptimiser, da alle biler er registreret og administreres i FleetCompete, og vi bruger FleetOptimiser i forbindelse med simulering på vores kørselsdata.

Det er en fordel at du har kendskab til offentligt indkøb, primært indenfor biler, brændstof og lignende, men også gerne andre områder. Vigtigt er det, at du har interesse for det skiftende bilmarked og dens drivmidler.

Du skal trives i en politisk organisation, hvor det falder dig naturligt, at samarbejde på alle niveauer i organisationen og yde en god service til kollegerne i en travl dagligdag.

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Går til opgaverne med drive og engagement.
  • Er relationsskabende, troværdig og vedholdende.
  • Er glad, smilende og imødekommende.
  • Er nytænkende og idérig indenfor dit område og ikke er bange for at se området fra nye vinkler.
  • Kan udvikle og optimere eksisterende arbejdsgange.
  • Er selvstændig i planlægningen af dine arbejdsopgaver.
  • Kan bidrage til udvikling og læring i afdelingen og organisationen.
  • Har lyst til at lære mere om indkøbsområdet, hvis du ikke har kompetencer indenfor dette i forvejen.
  • Har B-kørekort.

 

Afdeling
Stillingen som flådekoordinator er placeret i Indkøb og Regnskab, som er en del af staben Økonomi, HR og Løn. Afdelingen har 12 medarbejdere og en afdelingsleder, og arbejder med regnskab, kommunal opkrævning og indkøb. Stillingen som flådekoordinator er placeret i teamet der arbejder med Indkøb.

Du vil møde en arbejdsplads, hvor dine kolleger på samme tid både er selvkørende og holdspillere. Vi lægger vægt på betydningen af sparring på kryds og tværs, så faglighederne bringes i bedst muligt samspil.

Vi er en afdeling, som sætter pris på humor, dynamik og åbenhed – og vores samarbejde er præget af høj faglighed, loyalitet og fleksibilitet overfor såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. 

Vi tilbyder
Spændende og afvekslende arbejdsopgaver der varierer mellem drift og udvikling. Plads til stor selvstændighed i opgaveløsningen. Hjælpsomme kollegaer. Faglige udfordringer og personlig udvikling. En velfungerende arbejdsplads med højt til loftet, uformel atmosfære og let til smil. Fleksible arbejdstider, med mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 28.  

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 1. september 2025
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37 timer pr. uge
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2025/246
Kontakt
  • Lisbeth Rasmussen Lysfelt, 23359148
Publiceret 18.06.2025
Sidste ansøgningsdag 02.07.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger