Børnecenter, Børnehuset Ørslev

– én til vuggestuen og én til børnehaven

Om Børnehuset Ørslev:
Vi er en lille, nærværende integreret daginstitution i landsbyen Ørslev nær Ringsted. Her er plads til 34 børn – 12 i vuggestuen og 22 i børnehaven – og vi er nærværende i vores kontakt med både børn og forældre.

Til huset hører en stor naturlegeplads, som vi bruger dagligt, og vores lyse lokaler er indrettet med små, overskuelige læringsrum, der indbyder til leg, læring og udvikling. Vi er en aktiv del af lokalsamfundet med gadekæret, kirken, Brugsen, legepladsen og åbne marker som naboer. Vi benytter sognegården, kulturhuset og de omkringliggende gårde i vores hverdag.

Vi arbejder i rød tråd med de styrkede læreplaner og har fokus på at skabe en udfordrende, forudsigelig og tryg hverdag, hvor alle børn har ret til at være en del af et børnefællesskab. Vi bruger Maryfondens Fri for Mobberi, Læseleg, LUN og Cos-P som en fast del af vores pædagogiske praksis.

Vi søger to kolleger, der:

  • Er nærværende og fagligt funderet
  • Kan og vil arbejde loyalt ind i vores værdigrundlag
  • Bidrager og reflekterer over egen og husets praksis
  • Har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Vægter en anerkendende tilgang til børn og voksne
  • Har fokus på det enkelte barns potentiale og kan udfordre dem til nærmeste udviklingszone
  • Skaber en hverdag, hvor børnene føler, det er deres bedste dag Gerne har erfaring med børn i alderen 0-6 år

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor faglighed og nærvær er i centrum
  • Fagligt engagerede og kompetente kolleger, der værdsætter hinandens forskelligheder Medbestemmelse, medansvar og mulighed for faglig udvikling
  • En leder med store visioner for Børnehuset Ørslev
  • Et godt forældresamarbejde og byens bedste børn
  • Et hus, hvor børn trives, udvikles og føler sig trygge


Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, sætter vi stor pris på det – du er altid velkommen til at kigge forbi og opleve vores børnehus

Kontakt daginstitutionsleder Kate Blytækker på tlf. 57 62 71 30 / 24 97 88 11.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato Så hurtigt som mulig, men vi venter gerne på den rette medarbejder
Antal ledige stillinger 2
Beskæftigelsesgrad 37 timer
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2025/464
Kontakt
  • Kate Blytækker, 57627130
Publiceret 02.12.2025
Sidste ansøgningsdag 15.12.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger