Digitalisering, Jura og Kommunikation, Jura og Politisk Service

Jurateamet i Ringsted Kommune søger en studentermedhjælper til en ugentlig arbejdstid på ca. 15 timer med tiltrædelse snarest.  

Er du en nysgerrig og engageret studerende, der vil udvikle dine kompetencer inden for jura, administration og arkivarbejde? Har du samtidig gåpåmod og lyst til at drive opgaver fremad? Ringsted Kommunes Jurateam søger en studentermedhjælper til et alsidigt og udviklende studiejob på ca. 15 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. 

Om jobbet
Som studentermedhjælper hos os får du mulighed for at få praksis erfaring med opgaver, der spænder fra arkiv, databeskyttelsesret og aktindsigt. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kolleger i Jurateamet, og få indblik i kommunale sagsgange og administration.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • sortering og klargøring af arkivalier til arkivering i overensstemmelse med gældende regler
  • rensning og kassation af sagsakter, pakning og registrering af dokumenter i systemerne
  • oprydning og organisering af det fysiske arkiv, samt scanning af relevante dokumenter
  • behandling af aktindsigts- og indsigtsanmodninger, herunder koordinering og afklaring af juridiske problemstillinger
  • gennemgang og indgåelse af databehandleraftaler samt efterfølgende kontrol af, at aftalerne overholdes
  • diverse administrative opgaver

 

Vi giver dig mulighed for at præge dine arbejdsopgaver ud fra dine interesseområder. Hvis du har lyst til større opgaver og mere ansvar, er der også plads til det.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for jura, offentlig administration eller humaniora. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har interesse for juridiske problemstillinger inden for offentlig forvaltning, arkiv og databeskyttelsesret
  • har evnen til at arbejde systematisk og organiseret med en struktureret tilgang til opgaverne
  • har grundighed og sans for detaljer – du trives med både større opgaver og "rugbrødsarbejde"
  • har gode digitale færdigheder og erfaring med Office-pakken, særligt Excel
  • er selvstændig, nysgerrig og arbejdsom – en ”detektiv” i opgaveløsningen

 

Har du ikke erfaring med opgaverne, sørger vi naturligvis for oplæring, så længe du er lærevillig og har den rette indstilling. 

Vi tilbyder
Vi tilbyder et studiejob med god mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et uformelt og hjælpsomt team, hvor sparring og støtte er en naturlig del af hverdagen.

Vi er fleksible i forhold til placering af din arbejdstid, både til hverdag og i eksamensperioder.

Vi bryster os derudover af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil. 

Lidt om os
Du vil blive ansat i Team Jura og Politisk Service, som er en del af den tværgående stabsfunktion Digitalisering, Jura og Kommunikation. Staben understøtter kommunens fagcentre i at varetage deres kerneopgaver. Teamets funktion er derfor meget udadvendt, og har stort fokus på relationer og samarbejde.

Du vil hovedsageligt være tilknyttet Jurateamet, der består af tre jurister, to juridiske konsulenter og en arkivar. Vores omgangstone er uformel, og latteren sidder løst. Over frokosten taler vi ikke bare om jura, men også alt muligt andet. 

Er du nysgerrig på jobbet?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefjurist Sandra Jakobsen på tlf. 91 16 80 78 eller på mail smja@ringsted.dk.

Ansættelsesprocessen
Send din ansøgning, CV og eventuelle andre relevante bilag via linket.

Da vi ønsker en tiltrædelse snarest, afholder vi ansættelsessamtaler løbende. Sidste ansøgningsfrist er den 29. november 2024. 

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt, tidsbegrænset til du er færdig som studerende.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse 3-6 måneder
Arbejdstid Deltid
Startdato Snarest muligt
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 15 timer pr. uge.
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2024/284
Kontakt
  • Sandra Michèle Jakobsen, 91168078
Publiceret 08.11.2024
Sidste ansøgningsdag 29.11.2024

Tilbage til Ledige stillinger