Social- og Sundhedscenter , Myndighedsenheden

Fast stilling: 32 – 37 timer ugentligt.

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø? Trives du i et tempofyldt miljø med godt humør og mange kontaktflader? Motiveres du af stor grad af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen - selvfølgelig i samspil med ledelse og kolleger? Så har vi måske lige jobbet til dig.

I Myndighedsenheden sætter vi kommunikation samt kvalitet i opgaveløsningen højt. Vi har fokus på vores kerneopgave, og vi spiller alle ind med vores kompetencer ved behov. Vi vægter samspillet og samarbejdet på tværs af afdelingens områder højt.

Myndighedsenheden i Ringsted Kommune søger en servicemindet og samarbejdsfokuseret administrativ medarbejder til en fast stilling med sagsbehandling af §100 og telefonpasning som hovedopgaver, 32 – 37 timer ugentligt.

Du vil blive en del af Myndighedsenhedens Team administration, hvorfra du vil have et tæt samarbejde med ledelsen og kollegaer såvel i teamet som i hele afdelingen. Du bliver en del af en god afdeling med mange kompetencer og høj faglighed, som vi gerne deler med hinanden.

Hvem er du?

Vi ønsker os en kollega, der;

  • har erfaring eller kendskab til sagsbehandling efter serviceloven §100
  • er kontoruddannet, og gerne har administrativ erfaring fra offentlig myndighed,
  • kan skabe overblik, arbejder systematisk og kan arbejde fokuseret i et travlt miljø,
  • er fleksibel, og serviceminded, og har gode samarbejdsevner
  • har gode IT-kundskaber,
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt,
  • forstår vigtigheden af sikker drift, struktur og ordentlighed,
  • er en god kollega og holdspiller, der tager medansvar i den fællesopgaveløsning

 

Du skal derudover kunne trives med at løse forskelligartede opgaver i samspil med kollegaer og samarbejdspartnere, og du er frisk på nye opgaver ved behov for dette.

Hvad skal du lave?

Arbejdsopgaverne fordeler sig bredt, og vil bl.a. bestå i:

  • Sagsbehandling af sager efter servicelovens §100
  • Bistå team social med div. administrative opgave, herunder udregning af egenbetaling, kvitteringsbreve mv.
  • Bistå Team social med telefonpasning
  • Borgerbetjening over telefon og i skranke,
  • Diverse administrative opgaver som vedligeholdelse og opdatering af interne dokumenter

 

Hvem er vi?

Myndighedsenheden er en central enhed i Social- og Sundhedscentret i Ringsted Kommune med et bredt sagsbehandlingsområde inden for servicelovens og sundhedslovens områder.

Myndighedsenheden består af 35 medarbejdere, som er fordelt på fire teams og er organiseret med en leder, en souschef, en teamleder og to faglige koordinatorer.

  • Team administration
  • Team hjælpemidler
  • Team visitation
  • Team sociale opgaver

Myndighedsenheden dækker en bred vifte af opgaver inden for serviceloven på voksen socialområdet, sagsbehandling på hjælpemiddelområdet og visitation til ældre inden for serviceloven. Dertil er der desuden tilknyttet flere tværgående koordinatorer fx hjerneskadeområdet og inkontinensområdet.

Hvad forventer vi af dig?

Som administrativ medarbejder i Myndighedsenheden får du en central sammenbindende rolle i en af kommunens centrale enheder.

Vi søger en person som kan se sig selv i nedenstående:

  • Du er ambitiøs og du har en stor kapacitet, der gør dig i stand til at navigere i en hverdag fyldt med udvikling og mange forskellige bolde
  • Du kan skabe overblik og prioritere i de opgaver du har ansvar for i en travl hverdag
  • Du kan sætte dig ind i en opgave og melde tilbage til din leder eller kollega hvis du ser problematikker vi bør være opmærksomme på
  • Du har opmærksomhed på helhedsorienteret og tværgående opgaveløsning
  • Du har modet til at give din viden til kende og medvirke til udvikling i enheden

 

Hvad kan vi tilbyde?

Kan du nikke til ovenstående, så har vi til gengæld en spændende arbejdsplads i rivende udvikling med gode sparrings- og samarbejdspartnere, mange interessante opgaver og udfordringer og ikke mindst gode kollegaer.

Vi tilbyder en afdeling med høj grad af faglig selvstændighed, engagement og interesse i at yde det bedste for borgerene.

Vi har et grundigt introduktionsprogram til nye medarbejdere, og du vil få mulighed for sidemandsoplæring.

Er du stadig interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Tina Henriksen på tlf. 2012 5937 eller Teamleder Andreas Boye Mørk på tlf. 2147 2650.

Ansøgningsfrist er den 24. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. oktober 2024.

Ansættelse fra den 1. december 2024.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 32-37 timer pr. uge.
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2024/202
Kontakt
  • Tina Henriksen, +4520125937
Publiceret 18.09.2024
Sidste ansøgningsdag 24.10.2024

Tilbage til Ledige stillinger