Vil du gå foran og være med til at skabe de bedste betingelser for et godt og udviklende børneliv i vores nye dagtilbud? Har du mod på at være med fra starten til at forme Børnehuset Mælkevejen sammen med et nyt hold af medarbejdere, forældre og børn? Så er det lige dig vi søger.
Børnehuset Mælkevejen åbner 2. januar 2025 med plads til 100 børn i alderen 0-5 år. Der er store lyse rammer og en god, stor legeplads for både vuggestue- og børnehavebørn, så der er rigtig gode rammer for og plads til både små og store fællesskaber, leg og kreativitet.
Den nordlige fløj af Mælkevejen er indrettet som vuggestue og den sydlige fløj som børnehave. I hjertet af børnehuset bliver der et lyst og inspirerende fællesrum med store vinduer, hvor børnene får god mulighed for at lege på tværs af alderstrinnene. Der er også rum til fordybelse og rolige lege i små nicher i de lave vinduer på gangene og i fællesrummet. Mælkevejen er Svanemærket byggeri i et kvarter i Benløse, hvor der er tilflytning af børnefamilier.
Vores ønsker til den nye leder i Mælkevejen
Vi ønsker os en ambitiøs og fagligt stærk leder med en positiv og nærværende ledelsesstil. Og vi ønsker os en leder med pædagogiske visioner, der både kan ses, høres og mærkes i hele institutionen.
Du har som leder indgående viden om 0-5-årige børns udvikling og læring, du er vant til at arbejde målrettet med den pædagogiske læreplan, og du har blik for at skabe en stærk evalueringskultur. Det er tillige en fordel, hvis du har erfaring med tværfagligt samarbejde.
Du har fingeren på pulsen og ved, hvad der kendetegner et dagtilbud af høj kvalitet og derfor har du også særligt fokus på de små børnefællesskaber med læringsmiljøer, der giver børnene unikke muligheder for trivsel og læring i hverdagen.
Du bliver leder for det første lille hold af dygtige medarbejdere, og du skal over tid sammensætte hele medarbejderholdet i Mælkevejen. Vi forventer, du er i stand til at omfavne medarbejdernes kompetencer og bringe dem i spil gennem tillid og inddragelse.
Som leder skal du kunne stå i spidsen for den faglige refleksion, sparring og udvikling både i det daglige og i mere struktureret form i forbindelse med mødeaktiviteter og pædagogiske udviklingsprocesser.
Hvem er du?
Ud over en pædagogisk uddannelse ser vi gerne, at du har erfaring med ledelse af en daginstitution. Samtidig lægger vi vægt på at:
Du er åben og ærlig og kan træde i karakter og tage hånd om de udfordringer, der opstår i hverdagen. Du har desuden et skarpt blik for optimal ressource anvendelse og flair for administrative opgaver.
Vi tilbyder
Vil du være en del af et stærkt ledelsesfællesskab, der bakker dig op, inspirerer og udvikler dig som leder? Ringsted Kommune tilbyder dig som leder unikke muligheder for sparring, støtte og fællesskab i dit daglige arbejde.
Som leder i Ringsted Kommune får du:
Vi tror på, at ledelse er en fælles opgave, og derfor prioriterer vi et stærkt netværk, hvor du aldrig står alene. Du får sparring og støtte, samtidig med at du bidrager til en kultur, hvor vi lærer af hinanden og inspireres til at sætte nye standarder for børns trivsel og læring.
I denne stilling bliver du ikke kun leder for det nye Børnehus Mælkevejen – du bliver også en del af en vision, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for både børneliv og lederskab.
Vil du høre mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Børnecenterchef Margit Mikkelsen på 29 66 83 71 eller pædagogisk konsulent Marianne Frederiksen på 20 92 92 73. Mælkevejen ligger på Kobbervej 5, 4100 Ringsted.
Vi forventer at holde den første samtale den 5. december og anden samtale den 10. december. Der vil blive indhentet referencer mellem første og anden samtale, ligesom ansøgere, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en personlighedstest og udarbejde en case.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 1. december 2024.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Ansættelsesform | Fastansat |
---|---|
Arbejdstid | Fuldtid |
Startdato | 1. februar 2025 |
Antal ledige stillinger | 1 |
Arbejdstid | Fuldtid |
By | Ringsted |
Region | Sjælland |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2024/290 |
Kontakt |
|
Publiceret | 12.11.2024 |
Sidste ansøgningsdag | 01.12.2024 |