Drømmer du om at blive skovpædagog - så kan vi få drømmen til at gå i opfyldelse
Du er uddannet pædagog og måske er du fagligt fyrtårn. Du skal være klar til at påtage dig flere ansvarsområder, for som pædagog i et lille børnehus, må vi alle påtage os mange kasketter.
Vi er en lille børnehave med plads til 40 børn. Vi er 6 fastansatte medarbejdere og ind imellem en lønnet studerende, ligesom vi også uddanner PA-elever. Du kan læse mere på vores hjemmeside ved at klikke her.
Vi er udenfor dagen og året igennem- så du skal være glad for både sandaler og regntøj.
Vi tilbyder:
Et velfungerende hus, med en engageret forældregruppe, og en flok kollegaer der ikke er bange for at tænke ud af boksen. Vi er en fleksibel arbejdsplads hvor der skal være plads til både arbejde og fritid. Stillingen er på 30 til 37 timer pr. uge.
Du er meget velkommen til at besøge os inden du sender din ansøgning. Kontakt leder Anette Greve Sommer på tlf. 25 31 89 39, eller souschef Lisbeth Nielsen på tlf. 57627125, for at aftale et besøg.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform | Fastansat |
---|---|
Arbejdstid | Fuldtid/deltid |
Antal ledige stillinger | 1 |
Arbejdstid | 30 - 37 timer |
By | Ringsted |
Region | Sjælland |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2024/223 |
Kontakt |
|
Publiceret | 25.09.2024 |
Sidste ansøgningsdag | 13.10.2024 |