Tilbage

Sommer - Bellis.jpg

Brænder du for demensområdet? Plejecenter Solbakken søger en social- og sundhedsassistent til vores skærmede enheder i en fast aftenvagt

Social- og Sundhedscenter , Plejecentret Solbakken

Stillingen er på 28 timer pr. uge, med weekendvagt hver 2. uge i lige uger og arbejde 5-2. Ansættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Solbakken er et moderne plejecenter, som ligger centralt i Ringsted. Centret består af 8 selvstændige huse, hvoraf de tre er skærmede enheder. Den ene af de skærmede enheder er højskærmet, hvilket betyder at vi modtager borgere med særlige kognitive vanskeligheder.

I demensenheden gør vi os umage for at skabe de bedst mulige rammer for beboerne. Det veksler meget, hvad der er det bedste, så vi arbejder i en meget foranderlig og kreativ hverdag. Vi har et tæt samarbejde med blandt andre distriktspsykiatrien og kommunens demenskonsulent. Vi arbejder ud fra socialpædagogisk metode og anvender pædagogiske handleplaner som arbejdsredskab. Vi arbejder med tidlig opsporing og rehabiliterende tilgang.

Personalegruppen er sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter som alle uanset faglig baggrund deltager i de daglige gøremål med personlig pleje, anretning af- og deltagelse ved måltider, oprydning mv.

Vi tilbyder:

  • et positivt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på, at alle befinder sig godt, og har mulighed for at bruge deres kompetencer
  • engagerede og fleksible kollegaer 
  • god introduktion
  • tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
  • mulighed for faglig udvikling

Vi forventer at du:

  • har bred erfaring, gerne fra demens eller psykiatri
  • har god situationsfornemmelse
  • er fagligt velfunderet, fleksibel og positiv
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har flair for dokumentation
  • er pædagogisk og anerkendende

 

Flere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Lars Wildt på tlf. 5762 7844.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Deltid
Startdato 1. september 2024
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 28
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2024/156
Kontakt
  • Lars Wildt, 57627844
Publiceret 08.07.2024
Sidste ansøgningsdag 28.07.2024

Dele links