Tilbage
Dagplejepædagog søges.
Børnecenter, Dagplejen
Har du masser af pædagogisk erfaring, som du brænder efter at dele ud af?
Om jobbet
Jobbet som dagplejepædagog rummer mange facetter, og kræver at du kan navigere i dette. Helt afgørende for rollen er, at du kan formidle din viden på en respektfuld måde, i det tætte samarbejde med dagplejerne. Du skal kunne skabe refleksion og udvikling, med udgangspunkt i det fælles afsæt, som vi sammen formulerer.
Jobbet er meget varieret, og kræver derfor en høj grad af omstillingsparathed.
Dine vigtigste opgaver
- Som dagplejepædagog er opgaverne som sagt mangeartede, f.eks. føre tilsyn efter vores tilsynskoncept, afholde opstartssamtaler når der starter nye børn hos dagplejerne, netværksmøder, pædagogiske udviklingsmøder og reflekterende samtaler i tilbagemelding på tilsyn. Du skal være åben og nysgerrig når der opstår problemstillinger, samt selv søge sparring hos leder eller kollega – sammen er vi bedst.
- Hver anden uge vil du skulle varetage vores morgentelefon hjemme hos dig selv, fra kl. 5.30-6.30. Din resterende arbejdstid vil typisk ligge i tidsrummet fra kl. 8.00-14.00, dog med aftenmøder ca. 6 gange om året.
- Du skal kunne indtage en myndighedsrolle når du har tilsyn, samt være sparringspartner omkring børn, pædagogik og samarbejde.
- Kunne organisere og strukturere din hverdag.
- Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere: PPR, sagsbehandlere og lign., samt dagplejere og forældre, for at styrke og understøtte barnets trivsel.
Dine kompetencer
- Du er uddannet pædagog og har erfaring med pædagogik indenfor 0-3-årsområdet. Måske har du også relevant efteruddannelse, meget gerne inden for sprog.
- Du skal være samarbejdsvillig, have gode relationskompetencer samt være selvstændig og organiseret. Det er vigtigt, at du er indstillet på at jobbet centrerer om samarbejde og vejledning af de voksne, der er tættest på børnene i hverdagen.
- Jobbet indebærer også en høj grad af koordinering og organisering. Vi forventer, at du har et rimeligt kendskab til IT, da der arbejdes løbende med dokumentation og journalisering.
Hvem er vi:
26 dagplejere, 8 private pasningsordninger, en pædagog og en leder. Vi har kontorer i Børnecenterets bygning på Hækkerupsvej, men færdes rundt i hele kommunen. Vælger du at benytte egen bil, får du kørsels refusion.
Vi tilbyder:
- En stilling på 25 timer om ugen i Ringsted Kommunale Dagpleje.
- Flekstid
- Et meningsfuldt arbejde med stor faglig indflydelse
- Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og dagplejere.
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Send din ansøgning og CV senest d.2/3-26.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Lone Dissing på tlf. 21574373.
Vi afholder første ansættelsessamtale d. 12. marts 2026 i tidsrummet kl. 14-18.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
| Ansættelsesform |
Fastansat |
| Arbejdstid |
Deltid |
| Startdato |
010526 |
| Løn |
efter gældende overenskomst |
| Antal ledige stillinger |
1 |
| Beskæftigelsesgrad |
37 timer/ugen |
| By |
Ringsted |
| Region |
Sjælland |
| Land |
Danmark |
| Referencenummer |
2026/30 |
| Kontakt |
|
| Publiceret |
03.02.2026 |
| Sidste ansøgningsdag |
02.03.2026 |
Send ansøgning