Tilbage

Oplevelsesstien.jpg

Kan du formidle kunst så alle kan være med?

Ringsted Stadsarkiv, Jura og Politisk Service

Ringsted Stadsarkiv samler, bevarer og registrerer Ringsted Kommunes Historie. Det arbejde kan du nu blive en del af.

Om jobbet
I 2000 fik Ringsted Kommune doneret en stor kunstsamling på mere end 5.500 kunstværker af den lokale kunstner, Anni Jensen (1922-2000). Anni Jensen var lokalt kendt og havde i 20 år undervist i formning på Valdemarskolen i Ringsted.

Efter donationen gik man i gang med at katalogisere og registrere samling. Desværre nåede man aldrig i mål med dette arbejde. Ca. 600 kunstværker er katalogiseret.

Samlingen har ikke været udstillet siden 2001. Det vil Ringsted Stadsarkiv – i samarbejde med Ringsted Bibliotek – lave om på.

Vi ønsker os, at udstillingen skal være i øjenhøjde for alle borgere i Ringsted Kommune. Den må gerne være inkluderende og invitere til samskabelse og/eller refleksion. Med dette som ramme er det op til dig, hvordan udstillingen ellers skal udforme sig.

Vi søger en fuldtidspraktikant til efterårssemesteret 2025.

De primære arbejdsopgaver

  • Skabe et katalog over samlingen
  • Finde et spændende narrativ i samlingen, som kan danne basis for en udstilling
  • Samarbejde med forskellige interessenter i forbindelse med udstillingen
  • Sikre de praktiske og logistiske rammer for udstillingen
  • Udarbejde et udstillingskatalog i samarbejde med Ringsted Bibliotek
  • Lave markedsføringsmateriale for udstillingen i samarbejde med Ringsted Kommunes kommunikationsteam
  • Arrangere en fernisering for udstillingen i samarbejde med Ringsted Stadsarkiv

 

Stillingens endelig resultat vil være

  • et delvist samlingskatalog (der er ingen forventning om, at du når igennem alle 5.500 værker)
  • en udstilling på Ringsted Bibliotek
  • en fernisering for udstillingen

 

Om dig

Vi ønsker os en kollega der

  • Er systematisk og organiseret i sin tilgang til arbejdet
  • Kan tænke kreativt og visuelt
  • Formår at formidle kunst på en inkluderende og samskabende måde
  • Tager initiativ og holder ved
  • Brænder for kunst- og kulturformidling
  • Kan arbejde selvstændigt, disciplineret og målrettet

 

Vi forestiller os, at du er i gang med videregående uddannelse i et humanistisk eller kreativt fag. Vi stiller dog ingen krav til din uddannelsesbaggrund, så længe du kan se dig selv i ovenstående. Overrask os gerne!

Der er ingen forventning om, at du kan udfylde jobbet fra dag ét. Der vil være oplæring og støtte hele vejen igennem samt løbende statusmøder med mulighed for at tilrette projektet og opgaverne.

Om teamet
Ringsted Stadsarkiv er organiseret under Team Jura og Politisk service i Ringsted Kommune. Stadsarkivet har en ansvarlig arkivar samt en studentermedarbejder. Jura og Politisk Service er en del af en tværgående stabsfunktion Digitalisering, Jura, Kommunikation og IT.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for stor selvstændighed og ansvar
  • Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for selv at sætte præg på opgaverne og stikke retningen
  • En anbefaling efter endt projekt samt sparring og hjælp til eventuel videre jobsøgning
  • En familievenlig arbejdsplads
  • Personalegoder såsom flekstid, frugt- og massageordning

 

Det praktiske
Stillingen er tidsbegrænset til 4-6 måneder alt efter din uddannelses opbygning. Opstart vil være 1. september 2025.

Stillingen vil være på 25-30 timer om ugen afhængig af dit studie og opgavernes omfang. Der er mulighed for at justere løbende.

Der er tale om en ulønnet praktik. 

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist 1. juni 2025. Vi indkalder løbende til samtale, så ansøg hellere i dag end i morgen.

Til samtalen vil du blive stillet en mindre opgave, som skal løses til samtalen. Opgaven har udelukkende til formål at give dig mulighed for at vise os din kreativitet.

Vil du vide mere?
Eventuelle spørgsmål kan stilles til arkivar Maja Budahl på e-mail mahbh@ringsted.dk eller telefon 2152 2819.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse 3-6 måneder
Arbejdstid Deltid
Startdato 1. september 2025
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 25-30 timer pr. uge
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2025/157
Kontakt
  • Maja Holmelund Budahl Hansen, 57627902
Publiceret 24.04.2025
Sidste ansøgningsdag 01.06.2025

Dele links

Send ansøgning