Tilbage

Sommer - Bellis.jpg

Myndighedsenheden søger socialrådgiver eller socialformidler

Social- og Sundhedscenter , Myndighedsenheden

Fast stilling 37 timer ugentligt.

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø - en arbejdsplads som er præget af ønsket om at finde den bedste helhedsorienterede løsning for borgeren? Trives du med en stor grad af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen - selvfølgelig i samspil med kolleger og samarbejdspartnere? Så har vi måske lige jobbet til dig.

I Myndighedsenheden sætter vi faglighed, kommunikation samt kvalitet i sagsbehandlingen højt. Vi har fokus på vores kerneopgave, og vi vægter samarbejdet på tværs af afdelingens områder højt af hensyn til en helhedsorienteret sagsbehandling omkring den enkelte borger. Samtidig vægter vi samarbejde med vores udfører meget højt. Vi tror på at vi kan hente bredere faglighed og derved finde de bedste løsninger for borgeren ved et tæt fagligt samarbejde.

Du vil blive en del af Myndighedsenhedens, Team sociale opgaver. Kom og bliv en del af en god afdeling med mange kompetencer og høj faglighed, som vi gerne deler med hinanden.

Hvad skal du lave?

Du vil sammen med resten af teamet skulle håndtere myndighedsopgaven på det specialiserede voksenområde inden for servicelovens rammer. Vi modtager, behandler og afgør sager om blandt andet socialpædagogisk støtte, botilbud, dagtilbud, merudgifter, BPA, forsorgshjem krisecentre og meget mere.

Teamet løser de samlede sagsbehandlingsopgaver inden for handicap-, psykiatri- og socialområdet for borgere over 25 år. Herunder at yde rådgivning og vejledning inden for området, og visitere til og følge op på de visiterede tilbud. Dette gør vi med borgeren som midtpunkt og på baggrund af lovgivning, politisk serviceniveau og vores socialfaglige viden og erfaring.

Vi er netop i gang med en udviklingsproces, hvor vi sammen ser på smidighed i sagsbehandlingen og afsøger snitflader og søger at finde mest muligt smidige metoder til håndtering af de administrative dele. Dette for at få mest mulig tid til selve den fag-faglige del af sagsbehandlingen.

Medarbejdernes trivsel og kompetencer er omdrejningspunktet for, at vi også fremadrettet kan sikre et godt arbejdsmiljø, en god service og ordentlig sagsbehandling. Du skal derfor have mod på at involvere dig i udviklingsprocessen og være med til at skabe den mest meningsfulde organisering og opgavefordeling

Hvem er du?

Vi ønsker os en kollega, der:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler,
  • har erfaring med myndighedsopgaver og lovgivning inden for det specialiserede voksensocialområde,
  • gerne kender til KMD Nexus,
  • kan arbejde selvstændigt med udgangspunkt og fodfæste i det fastlagte serviceniveau, kvalitetsstandarder og arbejdsgangsbeskrivelser,
  • har evne til dialog med og service over for kommunens borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere,
  • har interesse i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i afdelingen og på tværs i organisationen,
  • har evner og lyst til administrative opgaver, idet IT og dokumentation fylder en stor del af jobbet,
  • er god til at kommunikere præcist både i tale og på skrift.
  • Du har kørekort

Hvis du kan sige ja til flere af ovenstående punkter, lover vi til gengæld en spændende arbejdsplads med gode kollegaer og mange interessante udfordringer, og kan tilbyde dig følgende:

  • En høj grad af selvstændighed i et job med mange spændende udfordringer
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger med fokus på høj faglighed og plads til spørgsmål
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, rammer til selvstændig opgaveløsning og ikke mindst plads til grin
  • Flextid
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads centralt beliggende på Sjælland, med gode transportmuligheder i alle retninger, hvad enten du kommer i bil, bus eller tog

 

Er du stadig interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tina Henriksen på telefon 2012 5937.

Ansøgningsfrist er den 23. juni 2024. Hvis du inviteres til en samtale kan du forvente at høre fra os mandag den 24. juni om eftermiddagen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 26. juni 2024.

Ansættelse fra 1. august 2024 eller 1. september 2024.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 37
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2024/101
Kontakt
  • Tina Henriksen, +4520125937
Publiceret 07.06.2024
Sidste ansøgningsdag 23.06.2024

Dele links

Send ansøgning