Tilbage

Børnehave - mudder.jpg

Pædagog søges til Benløse Børnegård 37t/u pr. 1/9-2024

Børnecenter, Benløse Børnegård

Vil du være en del af et skønt børnehus, med fokus på konstant faglig udvikling?

Er du en fagligt velfunderet og dygtig pædagog med et stort hjerte og er du en pædagog som møder børn og voksne med empati, nærvær, interesse og nysgerrighed, - så er det lige dig vi søger.

Benløse Børnegård er et dagtilbud til 120 børn 0-6 årige børn og 20 medarbejdere. Vi har madordning og vi har en økonoma ansat i vores produktionskøkken.

Vi er et hus i rivende udvikling og vi har stort fokus på at udvikle fagligheden i hele huset, blandt andet arbejder vi med at skabe en stærkere refleksions- og evalueringskultur. 

LUN (Leg, udvikling & nærvær) er et vigtigt omdrejningspunkt for vores pædagogiske arbejde. LUN er bl.a. den måde, vi voksne møder børnene på og den måde vi er sammen med børnene på, hvor vi skaber glædesfyldte øjeblikke. Her er legen tilgangsmåden, og det er vigtigt, at vi forsøger at forstå barnet indefra og hjælper børnene med at forstå sig selv.

Vi er optaget af arbejdet med børns sproglige udvikling og vi arbejder fx med sprogtrappen. Vi arbejder også med gode overgange, fra hjem til vuggestue bruger vi opstartssamtalen og tidlig indskrivning og når børnene skal fra børnehave til skole, har vi et udvidet samarbejde med vores distriktsskole om vores fælles spirebørn. Her i Ringsted har vi et fast koncept for det tværfaglige samarbejde og til efteråret deltager vi i kommunens kompetenceudviklingsforløb om børn i udsatte positioner.

Vi går op i at være et samlet børnehus, så hér er man ansat i hele huset og ikke i én afdeling. Vi arbejder på tværs af huset om børnene, overgange, læreplaner, traditioner og meget mere. Og vi arbejder løbende med vores grundlæggende værdier: Tryghed, trivsel og nærvær. 

Vi tilbyder:

  • En institution beliggende midt i mulighederne. Tæt på byen, samt tæt på de skønneste naturomgivelser. Vi har to dejlige legepladser, skovområde og vi prioriterer ude-liv højt.
  • Et hus i løbende udvikling, hvor vi vægter faglige sparring og refleksioner højt
  • En personalegruppe med høj faglighed, fokus på det gode arbejdsmiljø, den gode kommunikation og højt humør.
  • Indflydelse på løbende udvikling af en hverdag med høj faglig kvalitet.
  • Deltagelse i løbende kompetenceudvikling
  • Vi arbejder på årsnorm, hvor vi har timer trukket ud af skemaet til ”andet arbejde”.

 

 Vores forventninger til dig:

  • Du er fagligt dygtig og velfunderet og du er selvfølgelig uddannet pædagog.
  • Du holder dig fagligt ajour.
  • Du er stærk i forældresamarbejde og det tværfaglige samarbejde, der følger med arbejdet med børn og familier.
  • Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og har en reflekteret tilgang til egen og andres praksis.
  • Du har et positivt menneskesyn, der kommer til udtryk i åben dialog med både forældre, kollegaer og leder.
  • Du er fuld af godt humør, har ja-hatten på, og evner også at kunne sige pyt.
  • Du kan lide at samarbejde og ser værdien i kollegaer med forskellige kompetencer og personligheder.

 

Du kan læse mere om huset på vores hjemmeside ved at klikke her.

Er du interesseret?

Du er velkommen til at ringe til leder Charlotte Alø Berthelsen på telefon: 29 64 94 41 for at høre mere om stillingen og aftale tid for en rundvisning.

Ansøgningsfristen er den 21. juli 2024 og vi forventer at holde samtaler løbende.

Der bliver indhentet børneattest på den person som tilbydes stillingen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 1. september 2024
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 37 timer
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2024/143
Kontakt
  • Charlotte Alø Berthelsen, 29649441
Publiceret 02.07.2024
Sidste ansøgningsdag 21.07.2024

Dele links

Send ansøgning