
Kan du se og forløse potentialer i Ringsted Kommune – Midt i mulighederne
Vi søger en ny teknisk direktør til Ringsted Kommune. En direktør, der vil stå i spidsen for at samtænke de store dagsordener i udviklingen af en vækstkommune, gribe potentialerne og forløse dem. En direktør, som har skarpt blik for den daglige drift, den styring og udvikling, som er forudsætningen for udvikling. En direktør der er bevidst om, at visioner, strategier og politikker først skaber værdi, når de er blevet til virkelighed. En direktør, der vil aktivere ressourcerne på tværs af hele organisationen og i et konstruktivt samspil med politikere, borgere, erhvervsliv og interessenter skabe nye løsninger samt sikre implementering af løsningerne. En direktør, som kender spillereglerne i det offentlige, og som kan bevæge sig i dem og med dem.
Ringsted Kommune er en vækstkommune. Vi ligger midt på Sjælland – 27 minutter i tog fra Københavns Hovedbanegård og 33 minutter i tog fra Odense Banegård. Ringsted Kommune ligger ”Midt i mulighederne”, og det er en del af vores DNA, at de muligheder skal realiseres i respekt for det bestående og til gavn for det nye, som væksten bringer med sig.
Som teknisk direktør får du en vigtig rolle i kommunens ambition om at skabe rammerne for kommunens udvikling og grundlaget for en drift, der er effektiv og møder borgeres og erhvervslivets behov i dagligdagen.
Ud over at ”tage Ringsteds DNA til dig” og have et blik for helheden i kommunen og på det tværgående samarbejde, så rummer direktørområdet: Natur og Miljø, Udvikling og Erhverv, Plan og Byg, Vej og Park, Byg og Anlæg samt kommunens Ejendomme.
Dine opgaver:
Du vil på den korte bane bl.a. skulle fokusere på at:
Dine kompetencer:
Du kan sætte en klar strategisk retning for organisationen. Samtidig har du et skarpt blik på, at strategierne bliver til virkelighed og kan ses og mærkes i hverdagen. Du har også en bevidsthed om, at den daglige drift har stor betydning for, hvordan Ringsted fungerer i dagligdagen. Du har en stærk procesforståelse samtidig med, at du sikrer, at der kommer ”noget ud af” processerne.
Du evner at samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk. Solid politisk tæft, diplomatisk sans og en naturlig evne til at skabe relationer er tydelige karaktertræk hos dig. Du rammesætter og forventningsafstemmer samt kan se muligheder og løsninger.
Du kan kommunikere klart og tydeligt. Åbenhed og gennemsigtighed falder dig givetvis helt naturligt. Du evner at oversætte og omsætte de politiske beslutninger, ligesom du evner at kommunikere den faglige substans til politikerne, så de får et rum at lave politik i.
Flere af de vigtige opgaver, som det tekniske område står overfor, kræver en indsats på tværs af organisationen og sektorer for at lykkes. Du skal derfor have overblik over, hvad der skal til, samt være åben over for at bringe andre kompetencer, centre og aktører i spil for at lykkes. Så din ledelsesmæssige værktøjskasse skal være i orden og du skal kunne dokumentere, at du har brugt den.
Ansøgningsfrist og samtaler:
Ansøgning sendes via rekrutteringssystemet fra Signatur senest mandag den 9. marts 2026 kl. 12.00 via dette link: https://www.aabergplus.dk/ledige-stillinger
Her vil du også kunne læse job- og personprofilbeskrivelsen.
Oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos:
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
| Ansættelsesform | Fastansat |
|---|---|
| Arbejdstid | Fuldtid |
| Startdato | 1. maj 2026 |
| Antal ledige stillinger | 1 |
| Beskæftigelsesgrad | 37 timer pr. uge |
| By | Ringsted |
| Region | Sjælland |
| Land | Danmark |
| Referencenummer | 2026/53 |
| Publiceret | 17.02.2026 |
| Sidste ansøgningsdag | 09.03.2026 |