Tilbage

Sommer - Bellis.jpg

Vejleder til Midtsjællands Aktiveringscenter –  Team KOMPAS

Arbejdsmarkeds- og Ungecenter, Midtsjællands Aktiveringscenter

Har du erfaring med vejlederrollen inden for beskæftigelsesindsatsen, så er det dig vi søger.

Vi søger en erfaren og engageret vejleder på fuldtid pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter, til team KOMPAS. Har du lyst til, at arbejde med mennesker og vil du være med til at styrke deres ressourcer, så de kan komme i job eller uddannelse? Så er jobbet måske noget for dig!

KOMPAS – min vej til job og uddannelse

Kompas er et individuelt sammensat tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og muligheder. Målgruppen er udfordret på flere parametre i livet. De har brug for støtte og inspiration til at arbejde med de parametre, der kan ændres og styrkes. Der er fokus på at inspirere og motivere til forandring.

KOMPAS er et af i alt 6 teams i Midtsjællands Aktiveringscenter, der dagligt står for beskæftigelsesrettede indsatser til Ringsted Kommunes ledige borgere. Team KOMPAS består af 4 vejledere.

Dine primære opgaver som vejleder vil være:

At styrke udsatte borgeres muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, eller påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vores mål som vejleder er altid afklaring og optræning til beskæftigelse eller uddannelse. Derfor er det vigtigt, at du er god til skriftlig dokumentation.

Opgaver i forbindelse med stillingen:

  • At etablere et troværdig og tillidsfuldt samarbejde med borgeren.
  • At sammensætte realistiske, synlige og konkrete mål og arbejde på at opnå resultater sammen med borgeren.
  • At støtte og vejlede borgeren i forhold til beskæftigelse eller uddannelse.
  • At sætte en ramme for at borgeren kan udvikle sine sociale, personlige og faglige kompetencer.
  • At støtte borgeren i at få struktur og overblik i hverdagen, så det fremmer et positivt livsforløb.
  • Mentorlignende opgaver som at hjælpe med ansøgninger til enkeltydelser, boligsøgning, privatøkonomi, finde uddannelsesvejen, finde balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Tage ejerskab for eget liv.
  • At indgå i og understøtte det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne aktører (virksomheder, uddannelsesinstitutioner, misbrugscenter, socialpsykiatrien, behandlingssteder, m.m.)

 

Hvem er du:

  • Du har erfaring i arbejdet med udsatte borgere i alle målgrupper og aldre.
  • Du er god til at kunne mobilisere ressourcer og ser muligheder.
  • Du har erfaring med relationsarbejde og kan anvende forskellige samtaleteknikker.
  • Du kan håndtere modstand og konflikter.
  • Du har erfaring med den generelle beskæftigelsesrettede indsats, især for borgere, der er særlig udfordret i forhold til deres livssituation, samt job og uddannelse.
  • Du er god til både skriftlig og mundtlig formidling.
  • Du evner at indgå i et samarbejde på tværs af forskellige enheder.
  • Du kan arbejde selvstændigt og være ansvarlig for opgaveløsningen.
  • Du tænker ud af boksen i forhold til løsningen af opgaverne og udviklingen af KOMPAS teamet og ser vidensdeling som en naturlig del af hverdagen.
  • Du kan bidrage til og være en del af det gode sociale fællesskab.

 

Vi tilbyder:

En ledelse, der ønsker at udvikle og forbedre vores faglige metoder på området. Dygtige og engagerede kolleger. Mulighed for faglig sparring. Indflydelse på udviklingen af KOMPAS tilbuddet. Flextid med mulighed for hjemmearbejde.

Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.

Samtaler afholdes fredag den 25. april 2025.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 1. juni 2025
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2025/106
Kontakt
  • Emil Dominiak, 23610967
Publiceret 12.03.2025
Sidste ansøgningsdag 20.04.2025

Dele links

Send ansøgning