Tilbage

Børnehave - frokost.jpg

Vi søger tilkaldevikarer til Klostermarkens Børnehus – hele sommeren 2025

Børnecenter, Klostermarkens Børnehus

Er du nærværende, i børnehøjde og fuld af godt humør? Så er det måske dig, vi leder efter!

Sommerferien står snart for døren, og vi mangler friske sommerferievikarer.

Det er et krav, at du kan tage vagter i hele juni, juli og august, hvor personalet på skift holder ferie – du kommer ikke i betragtning, hvis du ikke er tilgængelig i hele denne periode.

Hvem er vi?

Klostermarkens Børnehus er en mellemstor naturinstitution med både vuggestue og børnehave. Vi har fokus på nærvær, grin og glæde i hverdagen – både for børn og voksne.

Vi arbejder fokuseret med kerneopgaven: at skabe livsduelige og nysgerrige børn gennem leg, læring og nære relationer.

Om jobbet:

Som tilkaldevikar skal du være klar på en hverdag i forandring. Du vil blive tilknyttet forskellige stuer og teams fra dag til dag, og opgaverne spænder bredt:

  • Være nærværende og engageret i samværet med børnene – både ude og inde
  • Hjælpe med praktiske opgaver som opvask, tøjvask, oprydning og rengøring af legetøj
  • Være robust og kunne sætte grænser, især i børnehaven
  • Være fleksibel og møde ind med godt humør og overskud

Vi forventer, at du:

  • Hvis du har erfaring fra arbejdet i en daginstitution vil det være en fordel
  • Er over 18 år
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Har lyst til at lege med og drage omsorg for vores dejlige børn
  • Har lyst til at være meget ude – vi er en naturinstitution!
  • Kan omstille dig hurtigt og trives i en omskiftelig hverdag
  • Kan tage initiativ til arbejdsopgaver, eller spørge det faste personale til råds
  • Kan arbejde i tidsrummet 6.15-17.00 (fredage til 16.00)

Du vil naturligvis få en grundig introduktion til opgaverne.

Hvad siger medarbejderne?

“Det er et rart sted at arbejde. Gode kollegaer og godt samarbejde stuerne imellem, som sikrer at alle børn kender alle voksne godt.”

“Vi er en lille personalegruppe og hverdagen er fyldt med nærvær – netop fordi vi ikke er så mange.”

“Vi er fagligt bevidste og har et godt fællesskab med åbenhed og grin. Vi vil hinanden og deltager i sociale arrangementer. Ledelsen er faglig, anerkendende, lyttende og ærlig.”

Praktisk info:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Louise Jürs Johnsen på 57 62 81 00
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Der indhentes børneattest ved ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst

Ringsted Kommune arbejder aktivt for ligestilling og opfordrer alle kvalificerede – uanset køn og etnisk baggrund – til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Ansættelsesform Sommerarbejde/Sæsonarbejde
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad Varierende
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2025/197
Kontakt
  • Louise Jürs Johnsen, 57628100
Publiceret 19.05.2025
Sidste ansøgningsdag 02.06.2025

Dele links