Tilbage

Administration.jpg

Vil du være en del af Ringsted Kommunes Stadsarkiv?

Digitalisering, Jura og Kommunikation, Jura og Politisk Service

Ringsted Kommune leder efter en ny medarbejder til kommunens stadsarkiv.

Brænder du for at sikre historie til eftertiden? Vil du hjælpe borgerne med at finde frem til oplysninger om deres barndom? Har du lyst til at sætte retningen for arkivets fremtid? Så har vi jobbet til dig!

Om jobbet
Ringsted Kommunes Stadsarkiv har eksisteret siden 2017. Efter etableringen har arkivets arbejde været fokuseret på arkivering af kommunens elektroniske systemer. Arkivet har i 2023 udvidet fokus til også at omfatte kommunens fysiske arkivalier, der skal indsamles, sorteres og registreres.

Begge opgaver er fortsat i gang, og arkivet arbejder på at gøre arkivalier tilgængelig for borgerne og samtidig sikre korrekt og sikker opbevaring for fremtiden.

Ringsted Kommunes Stadsarkiv udvikler sig løbende, så opgaverne består både i at sikre en stabil drift, samtidig med at der skabes de bedste rammer for arkivet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At udarbejde en plan for samling og fremtidig opbevaring af fysiske og elektroniske arkivalier i Ringsted Kommunes Stadsarkiv,
  • At gøre arkivalierne tilgængelige for borgere og medarbejdere,
  • At være tovholder på de konkrete afleveringer af elektroniske arkivalier,
  • At varetage den daglige drift af Stadsarkivet, bl.a. ekspedition af anmodninger om adgang til arkivalier i henhold til arkivloven,
  • At vejlede kommunens institutioner og medarbejdere om arkiveringsregler, samt
  • At håndtere diverse forefaldne opgaver, der er i arkivet

 

Stillingens indhold er således både sikring af den daglige drift og udvikling af arkivområdet i kommunen. Du vil i høj grad skulle drive projektet, men i tæt samarbejde med andre medarbejdere i kommunen.

Stillingen er en deltidsstilling, hvor den anslåede arbejdstid er 25-30 timer om ugen. Det præcise timetal aftales nærmere ved ansættelse.

Hvem er du
Vi ønsker en medarbejder, som ikke er bange for udfordringer, og som vil kaste sig helhjertet ind i den videre drift og udvikling af Stadsarkivet. En medarbejder med ambitioner om at få opbygget et velfungerende stadsarkiv, og som ikke er bange for at udfordre gamle vaner. Selvom du arbejder selvstændigt, vil du være en del af et større team, der sparrer med hinanden på tværs af opgaver, faglighed og erfaring.

Vi ønsker en medarbejder med gå-på-mod, godt humør, ambitioner og lyst til udvikling, men som også trives med opgaver der kaldes ”almindelig drift” som fx udarbejdelse af procedurer og retningslinjer for arkivering, samt at svare på henvendelse fra kollegaer i kommunen og fra borgerne. Vi ønsker en medarbejder, der er god til at arbejde tværfagligt og skabe samarbejde på tværs af organisationen, da du vil have kontakt til både de forskellige forvaltningsgrene, borgere, samarbejdspartnere og leverandører.

Du skal kunne formidle arkivreglerne på en måde, så også medarbejdere uden kendskab til reglerne kan forstå, hvad du mener. Vi vægter det gode og positive samarbejde, også når der er mange personer involveret i opgaveløsningen.

Vi forestiller os, at du er kandidat eller bachelor i historie, eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Din præcise uddannelse er mindre vigtig, men det vil dog være en stor fordel, hvis du allerede har kendskab eller erfaring fra et arkiv.

Der vil være rig mulighed for selv at præge opgaverne afhængigt at interesseområder, ligesom der vil være mulighed for personlig og faglig udvikling.

Teamet
Du vil blive ansat i Team Jura og Politisk Service, som er en del af den tværgående stabsfunktion Digitalisering, Jura og kommunikation.

Staben skal understøtte de eksisterende fagcentre i at varetage deres kerneopgaver. Teamets funktion er derfor meget udadvendt og har stort fokus på relationer og samarbejde.

Team Jura og Politisk Service er for nuværende placeret i staben for Digitalisering, Jura og Kommunikation, hvor der er et særligt fokus på tværgående samarbejde, digitalisering og udvikling. Teamets opgaver er udfordrende og alsidige, og vi går op i løbende at udvikle vores faglige kompetencer, selvom vi har en travl hverdag. Derfor har vi også høje forventninger til, at vores nye kollega vil være med til at udvikle det faglige fællesskab i teamet og bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde – både på tværs af staben og mod fagcentrene.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag med indflydelse på arbejdsopgaver og stor selvstændighed
  • En udfordrende og afvekslende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et godt samarbejde med erfarne kollegaer, der gerne giver støtte og sparring
  • En familievenlig arbejdsplads
  • Personalegoder i form af bl.a. flekstidsordning, samt frugt- og massageordning.

 

Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil, f.eks. under en halv times transporttid fra København eller Vordingborg med offentlig transport.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakt chefjurist Sandra Jakobsen på tlf. 91 16 80 78 eller mail smja@ringsted.dk.

Vi forventer at afholde to ansættelsessamtaler hhv. den 27. juni og 2. juli.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Deltid
Startdato 1. september 2024
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 25-30 timer pr. uge
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2024/97
Kontakt
  • Sandra Michèle Jakobsen, 91168078
Publiceret 04.06.2024
Sidste ansøgningsdag 23.06.2024

Dele links

Send ansøgning