Med start 1. september 2025 og vi forventer ca. et års varighed
Har du lyst til at arbejde et sted, hvor systemisk tænkning ikke bare er noget, vi siger – men noget, vi gør hver eneste dag? Hvor samarbejdet med skoler, dagtilbud og familier er tæt, tillidsfuldt og helt uden ventetider? Så læs videre – vi søger nemlig en psykolog eller cand.pæd.pæd.psych til et barselsvikariat i vores PPR Kompetenceenheden i Ringsted Kommune.
Om os – fagligt stærke og menneskeligt tætte
I PPR Ringsted er vi 17 engagerede og hjælpsomme kollegaer med forskellige faglige baggrunde, og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores fællesskab. Vi fejrer hinanden – både fagligt og socialt – og prioriterer et godt arbejdsmiljø med masser af humor, højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi arbejder med Udviklingsmodellen – Ringsteds egen systemiske samarbejdsmodel – som sikrer, at vi er tæt på praksis og i øjenhøjde med både børn, forældre og fagpersoner. To dage om ugen rykker vi helt tæt på praksis og flytter kontoret ud på skolerne. Vi tror nemlig på, at det tætte samarbejde med praksis skaber en fælles forståelse for børn og unge i udfordringer og styrker en koordineret og effektiv indsats. Vil du læse mere om Ringsted kommunes Udviklingsmodel klik her
Vi arbejder desuden ud fra politisk vedtagne kvalitetsstandarder på Børne- og Ungeområdet, som sikrer, at borgere og samarbejdspartnere altid har klar og overskuelig information om processer og tidsfrister i vores arbejde.
Vi udvikler os hele tiden – og du kan være med
Vi deltager aktuelt i et modningsprojekt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor fokus er tidlig opsporing af børn i psykisk mistrivsel og etablering af klare og gennemskuelige handleveje. Samtidig er vi i gang med at udvide vores behandlingstilbud, så vi fremadrettet kan varetage behandling for en bredere målgruppe. I dag tilbyder vi allerede lettilgængelig behandling i form af ”Få styr på angsten” og ”Forældrepiloterne”. I løbet af efteråret udvider vi med Mind My Mind.
Dine opgaver
Som en del af vores team kommer du til at:
Hvem er du?
Du er uddannet psykolog eller cand.pæd.pæd.psych. og har lyst til at arbejde systemisk, praksisnært og tværfagligt. Du trives i relationer, kan formidle din viden, så den bliver omsættelig i hverdagen, og du bidrager aktivt til det faglige fællesskab og den gode stemning. Du har måske erfaring fra PPR – eller bare en stærk motivation for at lære.
Vi tilbyder
Er du uddannet psykolog, støtter vi op om en plan for autorisation.
Interesseret?
Har du lyst til at høre mere om stillingen og vores arbejdsplads, så er du meget velkommen til at kontakte konstitueret leder af PPR/ Kompetenceenheden, Ditte Maria Ravn, på tlf. 31 13 96 25.
Samtaler afholdes: 19.06.2025 efter kl. 12:00
Ringsted Kommune arbejder aktivt for mangfoldighed og ligestilling og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder eller baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesform | Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder |
---|---|
Arbejdstid | Fuldtid |
Startdato | 1. september 2025 |
Antal ledige stillinger | 1 |
Beskæftigelsesgrad | 37 timer pr. uge |
By | Ringsted |
Region | Sjælland |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2025/193 |
Kontakt |
|
Publiceret | 15.05.2025 |
Sidste ansøgningsdag | 12.06.2025 |