Social- og Sundhedscenter , Voksen/Handicap, Bengerds Huse

Bengerds Huse er et botilbud under Ringsted Kommune – Voksen Handicap. Botilbuddet er for voksne borgere, som alle kendetegnes ved at have en varig og/eller en betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det vil sige borgere, som har behov for hjælp til dagligdagssituationer. Bengerds Huses personale består af pædagoger, omsorgsmedhjælpere og sosu-assistenter.

Bengerds Huse er beliggende i udkanten af Ringsted by, ca. 20 minutters gang fra centrum. På hverdage kører bybussen 3 gange i timen ind til Ringsted station og bymidte.

Vi søger nu én vågen nattevagt til Team 3, 4 og 5 på 36,5 timer i gennemsnit om ugen.

Om afdelingen:

Team 3, 4 og 5 består af tre sammenhængende afdelinger med i alt 18 borgere – 6 borgere i hvert team. Borgerne er i alderen 24–76 år.
I nattevagten er der altid to vågne nattevagter på arbejde. Der er mulighed for at tilkalde hjælp fra nattevagt i Team 1 og 2 samt bagvagt i særligt akutte situationer.


Om stillingen:

Vi søger en vågen nattevagt, der motiveres af arbejdet med målgruppen og som bidrager med både faglighed, engagement og en rolig, ansvarlig tilgang til arbejdet.

Som nattevagt forventes det, at du tager medansvar for helheden i afdelingen og bidrager positivt til samarbejde og arbejdsglæde. Du ser det pædagogiske arbejde som et fagområde i konstant udvikling og er indstillet på at arbejde både pædagogisk og sundhedsfagligt, herunder med medicinhåndtering, personlig pleje og dokumentation.

Der arbejdes efter 7–7-modellen (7 dages arbejde / 7 dages fri). I den aktuelle stilling arbejdes der i ulige uger, og holdes fri i lige uger. Arbejdstiden er fra kl. 21.50 til 07.10.
Stillingen er vågen nattevagt, og der er derfor ikke mulighed for at sove eller tage powernap.

Primære arbejdsopgaver:

  • Tilsyn (minimum én gang i timen) og personlig pleje hos borgerne
  • Borgernære opgaver af pædagogisk og sundhedsfaglig karakter
  • Støtte til borgere, som er vågne om natten
  • Skriftlig dokumentation
  • Overlap med aften- og morgenpersonale
  • Mindre praktiske opgaver, herunder:
  • Tøjvask
  • Egenkontrol og rengøring af køle- og fryseskabe
  • Afkalkning af kaffemaskine, opvaskemaskine og vaskemaskine
  • Mulighed for at bage boller til morgenmaden, hvis tid og lyst er til stede


Pædagogisk tilgang

Vi arbejder ud fra etisk fastsatte og definerede principper samt ICDP – International Caregiver Development Programme.

Vi forventer, at du:

  • Har relevant faglig erfaring med målgruppen
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar i nattevagten
  • Er fagligt velfunderet og kan dele din viden med kolleger
  • Har vilje til både at give og modtage feedback
  • Er fleksibel, stabil og mødesikker
  • Kan tænke nyt og udfordre vante arbejdsgange
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau (kendskab til Nexus er en fordel)
  • Har indlevelsesevne, situationsfornemmelse og respekt for borgernes liv
  • Har fokus på at støtte borgerne i at leve deres eget liv

 

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion og oplæring i opgaver og borgere
  • Medindflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
  • En arbejdsplads med høj prioritering af arbejdsmiljø
  • Faglig refleksion og pædagogisk udvikling
  • Gode fysiske rammer
  • Ansættelsesproces

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte teamleder Sarah Rosendahl Jakobsen mellem kl. 08:00 og 16:00 på mobil 23 26 71 60

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge den opslåede stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.

Send din ansøgning på mail til adressen nedenfor. Send den sammen med kopi af anbefalinger og dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.

Ansøgningsfrist:  15.2.2026

Ansættelsesdato: 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 1.3.2026
Løn Efter overenskomst med FOA
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37 timer/ugen
By Ringsted
Region Sjælland
Land Danmark
Referencenummer 2026/11
Kontakt
  • Sarah Rosendahl Jakobsen, 23267160
Publiceret 15.01.2026
Sidste ansøgningsdag 15.02.2026
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger