Brænder du for at gøre en forskel for vores børns dannelse, læring og udvikling på en velfungerende folkeskole beliggende i det centrale Ringsted – så læs med her.
Vi har 530 farverige og fantastiske børn fordelt på 0. - 6. klassetrin. Vores vision er, at alle vores børn oplever sig som en del af Valdemarskolens fællesskaber. Skoledagen skal være meningsfuld, motiverende og tryg. Vi ser skoledagen som et samlet hele af undervisning og fritid som det bedste udgangspunkt for det enkelte barn og børnefællesskabernes dannelse og sociale og faglige læring.
Om Valdemarskolen
Valdemarskolens personalegruppe består af godt 70 lærere og pædagoger i SFO og klub, samt 2 administrative medarbejdere. Du indgår i skolens velfungerende ledelsesteam sammen med skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. I Ringsted kommune er der stor offentlig interesse for skoleområdet og ambitiøse politiske mål for skolernes kvalitet og resultater: Se de politiske mål.
Valdemarskolen har altid været en skole med høj faglighed og elevtrivsel. Valdemarskolen har et ry som en god skole. Vores ambition er at bygge videre på Valdemarskolens kvalitet og den positive fortælling om skolen gennem en vedvarende skole- og kulturudvikling. De seneste to skoleår har vi arbejdet systematisk med at forstærke skolens ressourceorienteret børnesyn og skabe endnu bedre deltagelsesmuligheder for alle vores børn, dette bl.a. i et tæt samarbejde med Absalon Roskilde. Vi har et stort fokus på arbejdet i årgangsteams med faste ressourcelærere og pædagoger tilknyttet. De kommende to skoleår vil vi have et intenst fokus på at sætte elevernes motivation i centrum for udviklingen af den samlede dag i skole og SFO. Netop skole og SFO arbejder tæt sammen på vores skole og vi har bl.a. trivsel og bevægelse som et fast fag på skemaet, hvor både lærere og pædagoger planlægger og gennemfører.
Om stillingen
I Valdemarskolens ledelsesteam leder vi skolens drift og udvikling i fællesskab. Du indgår i et samstemt ledelsesteam, hvor vi arbejder med fælles strategiske prioriteringer, læring og deltagelse i hinandens ledelsesrum.
Vi stræber efter at lede skolen med kerneopgaven i centrum. Vi skal gå forrest i at skabe en skoledag, hvor det er sjovt og meningsfuldt at gå i skole både for børn og voksne. Sammen med os andre i ledelsesteamet og hele det pædagogiske personale på Valdemarskolen, vil du komme til at fokusere på børneinvolvering, projektbaseret læring og fleksibel planlægning i professionelle læringsfællesskaber på årgangsniveau. Vi ser årgangsteamet som en yderst vigtig brik i arbejdet mod skolens kerneværdier herunder et anderkendende børnesyn.
Som afdelingsleder går du forrest i den faglige ledelse og personaleledelse i indskolingen (0. – 3. klasse). Herudover er du blandt andet medledende på spireordningen, som er det lokale samarbejde mellem de seks daginstitutioner, SFO og 0. klassetrin i skoledistriktet. Dette med en ambition om, at skabe en rød tråd for børnene i overgangen. Vi forstiller os, at du har ledelseserfaring uden det er et krav. Ligeledes ser vi bl.a. dig som koordinator for Valdemardistriktets tværfaglige team, som er et dialogforum bestående af tværfaglige kommunale fagpersoner samt en daginstitutionsleder og dig, som understøtter helhedsorienterede løsninger for børn i udsatte positioner.
Om dig
Du kan se dig selv ind i følgende kompetenceprofil:
Kompetent relations- og personaleleder:
Vi forventer, at du har en solid erfaring som underviser, og det vil være et stort plus, hvis du har erfaringer med projektbaseret læring og fleksibel planlægning som lærer og/eller leder. Vi ser gerne, at du har en lederuddannelse. Hvis du ikke har det, skal du være parat til at tage en lederuddannelse på diplomniveau.
Hvad kan vi tilbyde
Vi tilbyder en moderne og ambitiøs arbejdsplads med
Yderligere oplysninger om skolen kan findes på Valdemarskolens hjemmeside, eller kan fås ved at kontakte skoleleder Nicholas Hansen, tlf. 6126 3362, eller viceskoleleder Michael Dunkan Nielsen, tlf. 5179 0615.
Du er også meget velkommen til at kontakte os for at aftale et besøg.
Ansøgningsfrist: den 2. juni.
Første samtale afholdes den 13. juni fra kl. 12.00. Anden samtale afholdes den 23. juni fra kl. 13.00.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale for ledere i Ringsted Kommune. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2025.
Vi ser meget frem til at høre fra dig ;)
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Ansættelsesform | Fastansat |
---|---|
Arbejdstid | Fuldtid |
Startdato | 1. august 2025 |
Antal ledige stillinger | 1 |
Beskæftigelsesgrad | 37 |
By | Ringsted |
Region | Sjælland |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2025/168 |
Kontakt |
|
Publiceret | 05.05.2025 |
Sidste ansøgningsdag | 02.06.2025 |